Stjal pung fra 87-årig

I går eftermiddag ved 14-tiden stjal en mand og en kvinde en pung fra en 87-årig mand på Rådhusvænget i Frederikssund.

De to gik med manden ind i opgangen til hans bolig, hvor den ene pegede på en opslagstavle og fremviste en rejsebrochure, og efter lidt tid forlod de stedet.

Da den 87-årige kom ind i sin lejlighed opdagede han, at hans pung, indeholdende nogle kontanter, var blevet stjålet fra ham.

De to tyve beskrives som:

A: Kvinde, østeuropæisk af udseende, 40-50 år, 160 cm høj og spinkel af bygning med brunt hår. Hun talte fremmedsprog og var iført mørk jakke og lange bukser.

B: Mand, Østeuropæisk af udseende, 35-50 år, 170-175 cm høj og almindelig af bygning med brunt hår og iført mørkt tøj